1/4 million på to hjul.
Motoren har 6 cylindre, 1520 cmm og 102 hk. den lyder akkurat som en Porsche Boxster og bringer de 325 kg metal frem på en måde, som lokker alle pigerne frem fra fortovets cafeer...

Kortene på bordet. jeg har prøvet den før - engang i syd frankrig for et par år siden. Men kunne altså ikke afslå tilbuddet om endnu en trilletur på motorcyklen, som eksperter samstemmende titulerer "verdens bedst styrende power-cruiser.
Navnet er Honda F6C. I USA hvor maskinen bygges, bærer den tilnavnet Valkyrie, som stammer fra den nordiske mytologi og det er nok klogt, at medbringe krigsgudinden, når man går i banken efter et lån, for den højforchromede Honda koster mere end en kvart mill. 259.987 kr. for at være helt nøjagtig, plus levering.
Boxeren med dens 130 Nm lokomotiv-moment og næsten groteske smidighed er cyklens største aktiv. Blandt mange.

Den enorme Honda skjuler 6 cylindre bag ventildæksler så højforchomede, at man kan spejle sig i dem.

6 mindst lige så forchromede 28 mm karburatorer bæres af seks forchromede indsugningsrør.

6 forchromede udstødningsrør svinger sig ud underneden og drejer sig ind i de to lange (forchromede) piber, hvorfra den saligste gurglen siver ud til omverdenen.

Forrest er en forchromet styrtbøjle, et forchromet dæksel over tandremmene til de overliggende knastaksler, en forchromet køler, forchromede gaffelbens-beskyttere, lygter, instrumenter og spejle. Bagest er forchromede støddæmpere, sædeholdere,
nummerpladeholdere osv.
Her er det, at de fleste får mareridt om udsigten til en mega-regning over forbrugt Brasso. Men frygt ej; chromlaget er tykt og kvaliteten i enhver henseende Honda-navnet værdig.

Selvfølgelig skal denne pover-cruiser pudses og plejes - det er vel derfor, man køber sådan en (?) - men den skal sandelig også køres på.

Normalt forventer man af en stor amerikansk cruser, at den skal larme fælt, smide kvalmende olieskyer ud over asfalten og vibrere så voldsomt, at pilotens gebis truer med præmatur afgang.

Boxeren summer mildt.
Sådan er det ikke her. Her er hverken løsrevne bolte eller fedtede pletter på garagegulvet. Boxeren starter med smittende arbejdsiver og summer mildt. Vibrationer er der nærmest ingen af, men en diskret hvinen fra tandremmene og den karakteristiske gurglen fra indsugning og udstødning giver mindelser om lyden i en Porsche Boxter.
Accelerationen til 100 vil få enhver Porche til at se rødt. Man skal kvaje sig gevaldigt for at bruge mere end 5 sekunder på denne paradedisciplin. Men forøvrigt handler F6C slet ikke om at spurte. Sværvægteren er skåret som cruiser og hører hjemme på sogne- og strandveje.

Slap af - nyd cigaren.
Med suppe i tanken vejer F6C omkring 325 kg. Nok til give sved på panden, når man betænker konsekvenserne af et eventuelt styrt.

Men at dømme efter følelsen venner, kunne Honda'en ligeså godt veje 200 kg. den er forbløffende nem at mingelere rundt i byen. Og føles direkte sprød på gassen, men samtidig cool og upåvirkelig, når du drejer lidt ekstra på pølsen for at markere terræn og bringe dig i den foretrukne vejbane.
Medtrafikanterne viger i første omgang ærbødigt for dig, og slås siden om retten til at køre forrest bagved! Det var i hvert fald indtrykket, jeg fik, da jeg tøffede rundt i Århus, Risskov og omegn på praleknallerten her.

Honda'ens styring, bremseevne og affjedring lader hånt om alle de fordomme, man slæber rundt på om USA-cruisere. F6C er så handy, at man smutter næsten lige så behændigt rundt i trafikken som strisseren på sin BMW. Men der er rigtig mange kilogram i bevægelse, og her er der kun de limousine-agtige reaktioner på vejbump til at minde dig om dem.

Motoren trækker Gud hjælpe mig brugbart fra 800 o/m. Men skal i grunden helst op i mellemområdet omkring 3500 o/m før den rigtig tager fra. Så kan man rigtigt sidde og studere dens karakteristik - til ingen verdens nytte.
Langt bedre er det at lægge stilen helt om. Nyde cigaren og klare verdenssituationen med stilfærdige drej på pølsen, der ligger så ukristelig rart i højre hånd. Den føles næsten hjemlig....
Livsstil eller fornuft ?
Skulle du få lyst til spendere summen på denne drømmemaskine, burde du næsten præmieres af myndighederne. Af de 259.987 kr. begaver du - ifølge min lommeregner - det offentlige med 181.475 kr. i grunden komplet vanvittigt.

Nej intet rationelt behov er årsag nok til at ønske sig en F6C.
På den den anden side, adskillige danskere spenderer endnu mere på en Harley- Davidson, en speedbåd eller andre ting, som de formentlig har mindre nytte af.

Som man så ofte hører om Honda'er, så er også denne F6C beregnet til at bruges. På samlefabrikkerne i Marysville og Anna, Ohhio prøvekøres hver eneste motor, før den lægges i stellet.
Hvert døgen plukkes tilfældige boxere ud til voldsomme tortur-tests, der skal sikre konsistent kvalitet.

Resten af cyklen er bygget efter samme forskrifter. der lyder måske skørt, mår man betænker, at kun de færreste danske cruiser-piloter årligt tilbagelægger mere end 2000 km. Men sådan foretrækker Honda at pleje sin forretning.

F6C er dyr at købe og dyr at forsikre. Men den er sin stolte ejer et dyrebart stykke legetøj. Også fordi den lokker de sødeste smil frem på storbyens pigelæber og øger dine score-chancer.

Og tro mig; i længden er den billig at eje. Pigerne betaler gerne benzinen og byder på middage, varme dyner og......

Man skal bare lige have råd til kværnen ført.
Skrevet af peter Rahbek